Og når så vi havde drukket kaffen, ville Lis selvfølgelig tro, at nu skulle vi hjem til os selv. Men det skulle vi bare ikke! Jeg havde nemlig også lejet en suite for natten, det var via en af mine venner, Edward, der kunne skaffe den billigt.
For at gøre det hele perfekt, havde jeg bedt Edward og hans kone, Gitte, om at gå ind i suiten først og stille en flaske champagne, nogle jordbær og noget chokolade, og overstrø sengen med rosenblade! Skide romantisk, ikke? Ideen med rosenbladene havde jeg fundet i et blad! Resten havde jeg selv fundet på! Meningen var så, at Edward og Gitte skulle skride, når de havde gjort deres del af arbejdet.
Den gode middag havde gjort sin virkning på Lis. Hun lænede sig kælent ind mod mig og spurgte, om vi ikke skulle tage hjem nu. Nej, vi skal ikke hjem nu! Sagde jeg. Hun så lidt skuffet ud. Hun troede sikkert, at jeg ville slæbe hende med ned i det kasino, der lå i stueetagen. Hun er ikke særligt vild med at spille. Vi fik vores overtøj af en formfuldendt tjener og kaldte på elevatoren.
Da jeg trykkede på 20. etage i stedet for stueetagen, så Lis noget forbavset ud. Ikke mindst, da jeg trak hende med ud af elevatoren og ned af de tæppeklædte gange. Jeg gider ikke gå hjem, sagde jeg. Vi bliver sgu her i nat! Jeg tog nøglekortet op af lommen, og lidt efter lidt gik det op for hende, hvordan det hele hang sammen. Jeg låste op til suiten, det var helt overdådigt. Gardinerne var trukket fra, så vi kunne nyde udsigten ud over byens lys. Champagnen stod på et lille bord, og jordbær og chokolade ligeså. Og så var der tændt en masse små stearinlys!
Pludselig sprang Edward og Gitte ud af badeværelset. Til lykke! Skreg de. Hvad dælen, tænkte jeg, det var sgu da meningen, at de for læ... Læs hele novellen
