Jeg havde for 2 måneder siden ikke kunne betale mine regninger, og min bank ville ikke give mig et lån, så jeg var taget ud til mine venner i klubhuset, hvor jeg spurgte min gamle formand om jeg kunne låne 10.000 kr. i 2 måneder.
Han kikkede hårdt på mig, og sagde ja men så skal du også komme her om 2 måneder og aflevere 15.000 kr. som tak for hjælpen. Jeg sagde om jeg ikke kunne slippe lidt billigere, men han kikkede bare på mig og tog 10.000 kr. frem og sagde hårdt, vi ses om 2 måneder her med 15.000 kr., og ellers ved du hvordan vi tager os af folk der ikke betaler til tiden.
Jeg kunne ikke på 2 måneder skaffe de 15.000 kr., og havde kun 10.000 kr. med da jeg 2 måneder efter tog ud for at betale mit lån.
Min krop sitrede, mens jeg ventede foran den tunge egetræsdør. Det var mørkt, overskyet, blæsende, da døren blev åbnet og et prøvemedlem kom og sagde ”hit med kassen”, jeg gav ham de 10.000 kr. og sagde jeg ikke havde flere i dag men ville betale resten om en måned.
Han trak mig indenfor og smed mig ned på gulvet, og jeg hørte formanden sige, du ved hvad du skal gøre ved svinet, tag ham med.
Jeg så han stod med en sort sæk som han kom over hovedet på mig og et reb blev strammet hårdt omkring halsen, og jeg blev så slæbt ud til en bil hvor jeg blev sat ind på bagsædet og spændt fast med sikkerhedssele og hænderne låst fast i håndjern i bunden af bilen.
Prøvemedlemmet satte sig ind i bilen og kørte med mig uden at sige et ord, og efter en lang køretur standsede han og tog sækken af mit hoved, og sagde nu skal du se hvor langt ude på landet du er.
Vi holdt på en øde grusvej langt ude på landet, og han fortsatte kørslen op ad en lang allé med træer på begge sider af grusvejen. For enden af alléen lå en trelænget gård; et stort hvidkalket stuehus i midten, en lade af nyere dato til venstre og en gammel lade med kampestensmure til højre. Bortset fra en lille lampe, der sløvt kastede lidt lys på en trappe i gavlen på den gamle lade, lå alt hen i ... Læs hele novellen
