Efter kort tid kom han med en skål hvor der var en grødet masse af mad der bestemt ikke så lækkert ud, han fortalte han havde blændet de 3 retter mad vi skulle have spist hvis jeg var kommet til tiden, men nu kunne jeg æde maden i kælderen.
Jeg bad om nåde og sagde undskyld må jeg ikke godt komme op og spise. Han så vredt på mig og sagde, forstår du ikke du skal straffes for ikke at holde din aftale, og han tog så et sæt håndjern op af lommerne og låste mine hænder fast sammen på ryggen og sagde så nu må du nyde din mad uden hænder.
Jeg græd og sagde det kan jeg ikke, du må ikke være så hård ved mig og jeg stod og så med blide bedende øjne på hans store smukke krop.
Det var min næste dumhed han smed en sort lædersæk ned over mit hoved og tvang mig til at ligge mig ned på maven på det kolde gulv, og jeg mærkede mine ankler blev bundet sammen, og så bøjede han mine ben og hev rebet om mine ankler op i to kroge på væggen, så jeg lå på maven med bøjede ben bundet fast til kroge i væggen.
Han tømte så vand- og madskålen ned i lædersækken som mit hoved lå i, og så spændte han en rem om sækken og min hals og sagde vredt du kommer først ud af lædersækken når du har spist op, og så mærkede jeg hans fod træde på sækken så hovedet kom helt ned i den slimede våde mad og vand jeg lå i.
Han gik så og låste døren og sagde velbekomme, du har nu ½ time til at spise op, og er du ikke færdig så får du 5 piskeslag for hver 5 minutter du er for længe om at spise op.
Jeg kunne ikke rejse mig eller flytte mig det mindste fordi benene var fastspændt til kroge i væggen, og hænderne var i håndjern på ryggen, og lædersækken var meget klam. Maden føltes som opkast eller tynd mave, og jeg måtte erkende jeg ikke kunne gør... Læs hele novellen
AV jeg kommer aldrig mere for sent.
Anonym | 4/18/2024 - 17:39