Jeg ved ikke hvor længe vi kørte inden bilen stoppede, og jeg blev hevet ud af sækken i bagagerummet, og jeg hørte et ‘klik’, da der blev fastgjort en snor i halsbåndet, og mærkede et kraftigt ryk, da jeg blev hevet ud af bilen.
Jeg kunne mærke den varme asfalt under mine bare fødder, men havde ellers ingen fornemmelse af, hvor vi var. Der var stille omkring mig – jeg hørte kun lyden fra låsen og det lille piv, da hun slog bilalarmen til.
Helle sagde nu er du kommet til mit landsted, og fra nu af tiltales jeg Fru helle, og du har intet at skulle have sagt her, så hold kæft og sig kun noget når jeg spørger dig om noget.
Hun førte mig kravlende på alle fire frem til en bygning, der stank af dyr og der var kun et enkelt trin op til indgangsdøren, og lidt efter stod vi inde i huset.
Helle forlangte, at jeg skulle løfte mine arme op over hovedet. Jeg mærkede, at hun fæstnede noget reb eller nogle kæder til håndledsmanchetterne og begyndte at trække i dem. Jeg måtte nærmest stå på tæer, mens mine arme blev trukket ud til hver side.
Herefter satte hun andet reb i mine ankelmanchetter og spredte mine ben ud til hver side, så jeg hang i spænd mellem gulv og loft.
Så forlod hun rummet.
Jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg hang dér udspændt, men pludselig hørte jeg nogen komme ind i rummet. Jeg hørte fodtrin af flere, mumlen, men jeg kunne ikke finde ud af, hvor mange der nu var i rummet.
– Her er han, hørte jeg en stemme, som jeg genkendte som Helle. Pikken er jo stiv sagde den ene, det klarer vi her og nu sagde Helle hårdt og jeg mærkede en hånd tog hårdt fat i min pik og nosser.
Jeg mærkede et par fingre blive stukket op i min røv og trukket ud igen.
– Han er jo drivende våd, den lille gris sagde en stemme.
Det klarer vi også agde Helle og jeg mærkede hundesnoren blev sat i halsbåndet og trak af med mig til et tilstødende rum.
Her tvang hun mig ned på en briks, så jeg kom til at ligge på alle fire med røven strittende i vejret. Mine ben blev surret... Læs hele novellen