Bortført

Næste formiddag da jeg vågnede, gik jeg i bad og klædte mig på. Jeg tog min jakke på og gik ned på gaden for at få lidt frisk luft og få handlet lidt ind. Jeg bemærkede ikke, at jeg blev forfulgt af to mænd. Jeg havde kun lige rundet hjørnet til Nørre Voldgade, da jeg fik trukket en lærredspose over hovedet og blev skubbet ind i en kassevogn der holdt ved fortovskanten. Inden jeg kunne nå at reagerer, var mine hænder låst med et par håndjern på ryggen, og bilen satte i gang og kørte af sted. Der var ingen der sagde noget, men jeg kunne fornemme, at der var to personer mere i lastrummet end mig selv. Jeg råbte at de skulle sætte mig af, og sparkede med benene, når jeg følte, at de var i nærheden af mig. Pludselig blev jeg grebet hårdt i nakken, og en mandestemme beordrede mig til at ”holde kæft for min egen skyld”. Jeg tænkte som en gal over, hvorfor jeg mon var blevet bortført. Jeg havde ikke noget udestående med nogen. Jeg begyndte at tro, at det var et led i bandekrigen, og at det var nogen der havde forvekslet mig med en anden. Efter ca. en halv times kørsel, kunne jeg mærke, at vi drejede ind på en ujævn vej. Jeg gættede på, at vi var kørt nord på mod dyrehaven, og nu var på vej ind i skoven. Så standsede bilen og en skydedør gled op. Med et rask tag i mine arme, blev jeg hevet ud af bilen og smidt på jo... Læs hele novellen