"Solens varme stråler rammer den lille græstue, der danner overgang fra det mørke muld til den hårdtstampede skovsti. Små dugperler på græsset dukker frem af ingenting. Fordamper i solen og vender usete tilbage, til et usynligt kredsløb. Alt lugter af ny begyndelse, medens solen rejser sig på himlen. Det levende på dette sted hører sammen: græsset, bundplanterne, træerne og de afbrækkede grene, der endnu har små saftige skud.
Det eneste, der synes at høre en anden verden til, er den hvide arm med den knyttede hånd, der umotiveret ses i skovbunden. Ud mellem de sammenpressede fingre stikker hvidt silkestof med strittende blonder. Da solen også rammer armen, må skyggen modvilligt slippe sit tag. Lyset afslører en halvnøgen kvindekrop, der hviler blødt i det morgenfugtige mos. Under et brombærkrats aggressive grene skimtes en flaske og et par knuste glas . . . ."
Lyset bevægede sig hen over hendes krop, langsomt, og som om jordens bevægelse var sat ud af kraft for et øjeblik, stoppede lyset ved kvindens ene bryst, som ligesom væltede ud over kanten på en meget stor BH, og lænede sig ned på det bløde græs.
Jorden vågnede op fra sin hypnotiske tilstand, fortsatte bevægelsen så lyset bevægede sig videre op til hendes ansigt, hagen, de røde læber, øjnene, håret - og kvinden vågnede ved lysets blide kærtegn.
Hun lå på siden, og opdagede sit bryst der var hoppet ud af sit fangeskab, smilede, og tænkte på nattens hændelser.
Hendes ene hånd tog fat om brystet, og gemte det igen bag det glatte stof i hendes BH.
Hun kikkede ned af sit korset, og rette lidt på de itu revede nylonstrømper. Det var oven i købet den dyre slags, importeret fra England, den ægte tredverstil med søm, rustfarvet og fundet i København på en weekendtur.
Hun fik øje på de højhælede sko, som lå henslængt i hver sin ende af tuen hun lå på, rejste sig, og tog skoene på.
De var alt for højhælede til græs.
8 centimeters skyskrabere, som ville får enhver rødstrømpe til at væmmes. ... Læs hele novellen
