Det var på tide at jeg kom ud til pigerne og fortalte dem om deres rolle i hvad der skulle til at ske.
”Vi skal til at starte en træningsfarm op for tæver. Træne dem inden de bliver solgt videre. De venter allerede derinde på os.”
”Hvad hundekennelen. Stopper vi så med den?” spurgte Lone bekymret. Marianne så hellere ikke glad ud. De havde accepteret at levede for at tjene mig. Men hundene var deres hjertebørn.
”Nej I tjener nok penge på hundene. Vi beholder kennelen. Vi kan også få brug for dem under træningen.”
Lettet ventede de spændt på hvad jeg havde at fortælle.
”Det er det tøj som I skal have på når I er derinde.”
Når de skulle være inde i området skulle de have et par langskaftet sort støvler, et bælte hvor der hang en stav i. Det var vigtigt at de blev identificeret af de andre som deres vogtere.
”Hvad skal der ske?” spurgte June.
”I skal bare følge mine anvisninger. Det skal vi også lære dem at gøre. Hvis de ikke vil så er det jeres opgave at få dem til at lystre. Lad os gå ind til dem.”
”Hey hvad sker der,” skreg en af pigerne inde fra fællescellen hvor de var spærret inde.
Ud fra den beskrivelse jeg have fået så kunne de kun være Britt. De kiggede overrasket på os da vi stod foran c... Læs hele novellen
Britt fortjener da ikke en celle, hun h?rer da til i et lille bur hvor hun hverken kan sidde, ligge eller st?, eller endnu bedre smidt i en s?k der er sn?ret til alt imens hun ligger presset sammen i s?kken godt bundet s? hun ikke kan lege med sin usle slavekrop.
Anonym | 4/22/2024 - 22:48