Jeg så det gang på gang, og det begyndte at føles som at løbe panden mod en mur. Hvor var ham, der kunne fange dybden af mig, vække mig, udfordre mig, provokere mig, få mig til at mærke, at jeg er levende. Den blog udløste selvsagt en del kommentarer. Kvinder gav mig ret, mænd forsøgte desperat at redde resterne af deres forsmåede ego ved at svine mig til, men så var der en kvinde – kan ikke huske hvem – som foreslog mig at tage kontakt til en, der hed YotS. Han ville uden tvivl kunne give mig den modstand, jeg søgte... Flere kom med anerkendende kommentarer, om hvordan vi måtte være det perfekte match. Som Hans i Grethe... Jeg læste dem, skimmede hurtigt Hans profil, men fandt ingen umiddelbar grund til at skrive til Ham. Jeg var ikke i humør til mænd i det hele taget.
Tilfældigheder gjorde, at Han et par måneder senere faldt over min profil og skrev et brev til mig. Han kritiserede og provokerede. Vist... Læs hele novellen
