I dag var også dagen, hvor jeg endelig fik forsikringspengene. Min kone var død af nogle piller, der var blevet fremstillet forkert. De havde fundet fejlen på pillerne hurtigt, men altså ikke hurtigt nok til at redde min kone og seks andre. Vi havde alle fået en stor erstatning, og efter advokaten var betalt, havde jeg ca. 14 millioner kroner. Liv kan selvfølgelig ikke gøres op i penge, og jeg ville hellere have haft min kone her endnu.
Jeg var lige kommet tilbage fra frokost, og min etage var helt tom. Der var kun en håndfuld kontorer heroppe, men resten havde fri eller var stadig til frokost. Jeg havde lige startet min pc op, da Maria kom ind.
Maria er lidt over 30, mørkt hår, brune øjne og generelt en god figur med en c-skål. Jeg havde altid syntes, at hun var lækker. Til gengæld anede hun knapt nok, at jeg eksisterede. Jeg kunne tælle på en hånd, hvor mange gange hun havde været på min kontor i de 10 år, vi havde arbejdet her. Da hun egentlig ikke havde nogen grund til at være på disse kanter, undrede hendes visit mig.
”Jeg hørte, at du sagde op i dag.”
Det var kommet ud til mere eller mindre alle ansatte i firmaet, hvad der var sket med min kone, og det var ret åbenlyst, at jeg ville få en stor bunke penge. Jeg havde ikke selv fortalt ret meget om det, men rygter spredes jo hurtigt på arbejdspladsen. Jeg svarede hende, og vi smalltalkede i et par minutter, hvor jeg hurtigt fornemmede, at hun ville noget af mig.
”Jeg har brug for 200.000,-” sagde Maria.
Så var vi i gang. Jeg startede på en tale, som jeg faktisk havde øvet på forhånd, om at jeg ikke ville give penge til folk. Maria blev hurtigt herefter mere emotionel.
”Men please, jeg har virkelig brug for pengene.”
”Til hvad?” spurgte jeg.
Hun blev ... Læs hele novellen
Håber der kommer et par fortsættelser, hvor hun kommer til at stille mere end sin mund ufrivilligt og skamfuldt til rådighed.... ;-)
Anonym | 4/17/2024 - 01:54