Jeg hørte i tågen i sækken hærføreren løsnede de 2 fanger og befalede dem at slås imod reb og krigerne, og jeg hørte hvordan fangerne langsomt tav med ordene om at komme fri, og hvordan de på jorden blev slået af slag, mens lyden af pisk gennemtrængte stilheden.
Efter lang tid kom jeg igen til mig selv, og en af krigerne tog sækken af mig, og jeg så til min skræk at de omkringstående 2 fanger, som tydeligt havde givet kamp fra sig, nu var tvunget i jorden, men der var stadig liv i deres forslåede kroppe.
Jeg var ikke sikker på hvor lang tid der var gået, hvor længe der var gået før det første skrig var kommet over mine læber af ren smerte og udmattelse, som havde glædet hærføreren så meget at afstraffelsen mod mig fortsatte så jeg sank i knæ og forbandede de forræderiske tårer der sveg og brændte, over hele min krop.
Alt det var sket i løbet af timer, og endelig var de nået frem til konklusion at fortsatte de i blot fem minutter mere, var jeg besvimet af udmattelse.
Jeg mærkede ikke at jeg blev løftet, og smidt i en sæk med hovedet udenfor sækken og at jeg blev trukket afsted mod et rum hvor der var små celler hvor jeg så de 2 døde sække lå presset ind i.
Det første jeg mærkede var da jeg tungt landede på et koldt og tungt beton gulv i en lille celle, hvor jeg med det samme nød ikke mere at være krigernes fange, men nu blot fange der ventede på spillet sluttede, og jeg kunne høre de 2 andre fangers skrig og vræl ude på kamp pladsen.
Jeg fik lov at ligge blod dryppende i den lille celle i flere timer, hvor jeg... Læs hele novellen
