Det var ikke 15 minutter siden jeg dumpede min matematikeksamen på HF. Det var næsten forventet, men jeg var stadig sur og skuffet. Nok mest over mig selv og min egen præstation, og ville egentlig bare helst hjem i en fart og drukne mine sorger i selvmedlidenhed over en kop kaffe og en eller anden dødssyg tv serie af den slags man ikke rigtig skal bruge hjernen for at se, men bare læne sig tilbage og lade sig underholde.
Ok. Jeg kørte måske lige lovligt stærkt. Et sted mellem 95 og 100 km/t. Musikken var ret høj i bilen, og jeg sad fuldstændig i min egen lille verden, da jeg pludselig opdagede et par blå blink i bakspejlet. Jeg skyndte mig selvfølgelig og kører ind til siden da jeg regnede med at det var en udrykning der skulle forbi. Men hvor tog jeg fejl. Politibilen sænkede farten sammen med mig og kørte ind bag mig og standsede.
”FUCK FUCK FUCK…” tænkte jeg. Jeg havde med næsten præcis et års mellemrum fået to fartbøder af de der irriterende fotovogne, og jeg var ikke lige just imponeret over og skulle have en mere. Eller rettere så var min tegnebog det ikke. En SU rækker ikke til for mange bøder.
Jeg rullede vinduet ned, da jeg så en betjent nærme sig i sidespejlet. Det var en kvinde. ”God eftermiddag” sagde hun med en meget autoritær stemme. ”Der er en resteplads lidt længere fremme. Der kører du lige over, så følger vi efter”.
Jeg fik fremstammet et svagt ja, rullede vinduet op, og begyndte og kører stille fremad. Jeg rystede som en hel elme lund og jeg tankerne styrtede rundt i hovedet på mig. ”Hvorfor skulle jeg kører hen på restepladsen? Kunne hun ikke bare stikke mig den dumme bøde og køre videre? Hvad mon bøden er på? ÅH NEJ. Mads bliver stjernetosset når han hører det!”
Jeg trillede ind på restepladsen, slukkede bilen og steg ud. Politibilen parkerede lige ved siden af mig. Jeg opdagede at der var to betjente i bilen og den betjent jeg ikke havde set før, var en mand. De sad og snakkede. Det så ud som om de diskuterede....
Læs resten. Vælg hvordan du vil være med herunder.