Har du tjekket vejret deroppe? Mie kiggede op på Søren, som smilede og satte sig på kanten af hendes skrivebord. Hun nåede ikke at sige noget, før han selv svarede, at det sikkert ville være som herhjemme. Så sad han bare og kiggede på hende, inden han rejse sig og gik. Mie lod, som om hun skrev videre, men indeni fløj tankerne omkring. Det var fire måneder siden, Søren var begyndt i hendes afdeling. Og det var præcis seks måneder siden, han gik fra Julie – en af Mies gamle veninder. Mie havde været negativt indstillet overfor ham i starten, og det havde været svært at bevare en passende professionel og kollegial attitude. Men hendes syn på ham havde ændret sig de seneste måneder.
Ikke alene var han dygtig og knivskarp, han var også sød sjov og betænksom. Mie havde – imod sin vilje – måttet acceptere, at hun faktisk syntes godt om ham. Lidt for godt endda. Hun havde taget sig selv i at tænke på ham som udsædvanlig attraktiv, og da deres chef for et par uger siden havde annonceret, at de to skulle til Stockholm for at præsentere den seneste lancering, havde hun følt et sug i maven. Det var det samme sug, hun følte nu, samme forvirrende følelse af usikkerhed, frustration, forventning og begær. Mie bed tænderne sammen. Hun nægtede simpelthen at føle sådan, og hun gjorde alt for at kæmpe imod. Det var en uskreven lov; man rører ikke ved sine veninders ekskærester. Men Mie behøvede blot at lukke øjnene, før billeder af Søren væltede frem for hendes indre blik. Billeder af hans ansigt med det selvsikre sil og de blå øjne. Af hendes fingre, der flåede hans skjorte op. Af hans hænder, der ged op ad hendes lår, mens han stønnede i hendes øre. Mie steg u af taxaen og gik ind for at møde Søren i afgangshallen. Han grinede, da han så størrelsen på hendes kuffert, og Mie rødmede, da han gav hende et knus.
De skulle tilbringe tre dage sammen i Stockholm, og det eneste Mie kunne tænke på var, at hun skulle holde op med at synes så godt om ham. De havd....
Læs resten. Vælg hvordan du vil være med herunder.