Sanne

Uden at være typen som pigerne vender sig om på gaden efter (hele tiden), så er der altså alligevel et eller andet ved mig, som mange piger tænder på.

Mine venner spørger mig ofte om, hvad det egentligt er, som pigerne ser i mig. Men jeg aner det virkelig ikke. Måske er det mit smil? Måske er det min måde at være på? Måske er det mit udseende, eller måske er det noget helt andet. Det er i hvert fald ikke fordi, at jeg er god til at score - for det har jeg glemt for længe siden.

Nå, men en af mine venner startede altså med at være sammen med Sanne. Sanne er en pige med krudt i. Hun kan godt lide at klæde sig udfordrende, og hun er ikke bleg for at snuppe et sidespring i ny og næ, når chancen byder sig. Af samme grund ville min ven heller ikke involvere sig i mere end et bolleforhold. Det var jeg nu ret godt tilfreds med, for jeg har et princip om aldrig at være sammen med mine venners piger, og Sanne var så sandelig en pige som jeg godt kunne tænke mig en fræk oplevelse med.

På det tidspunkt arbejdede jeg på 12-timers drift nede i Storebælts tunnellen. Jeg havde nattevagt, og kom hjem ved 8-tiden om morgenen. Det var en lørdag morgen, solen skinnede og det var næsten ingen vind. Perfekt til at ligge og dase på stranden. Men på den anden side, så var jeg også både træt og skrub liderlig. Så jeg besluttede, at det nok var bedst at hoppe i seng, snuppe en ordentlig "spiller" og få sovet lidt.

Som sagt - så gjort. Jeg smed tøjet, glemte det gode vejr, og hoppede i seng. Ligesom jeg lå og legede med mig selv - ringede telefonen. Satans også, tænkte jeg. Nu havde jeg sgu lige fået jern på, og nød de dejlige følelser i pikken og resten af underlivet. Men hvad'''' pokker, jeg kunne jo altid fortsætte bagefter.

Hej det er Sanne, blev der sagt da jeg tog telefonen. Jeg har været på druk hele natten, sagde hun i et kælent tonefald og fortsatte: Jeg er svimmel i hovedet, ked af det fordi en tåbe blev med at lægge op til mig, og så føler jeg mig meget ensom lige nu. Kommer du ikke ned og får morgen-kaffe?

Hjælpsom og hensynsfuld som jeg altid er, sagde jeg selvfølgelig ja. Og lidt senere stod jeg i hendes sommerhus. Sanne lå på gulvet i en iturevet sommerkjole, og lignede mest af alt en som trængte til