Naboen

En mand sad og svedte. Hans undertrøje, fedtet og beskidt, var våd af sved. Det var midt i juni og varmen dampede fra tre ugers uafbrudt hedebølge.

Der var en infernalsk larm inde hos naboen. Støjen kom fra nogle børn, flest piger så vidt han kunne høre fra hvinene. De kastede sig rundt i vandet i et bassin.

Engang imellem råbte manden uden engagement ud af vinduet, at de sgu snart skulle holde deres kæft, hvis ikke de skulle få med ham at bestille. Så blev der lidt roligere og han vendte tilbage til tilstanden af ikke-eksistens. Svedende, prustende i varmen.

Men snart var larmen der igen. Hujende, råbende børn, der plaskede og sjaskede med det iskolde vand. Egentlig misundte han dem. Tænk at kunne blive svalet, bare lidt.

Hun var pirrelig, irritabel. Et af børnene var blevet skældt ud, bare fordi de havde pjasket lidt vand på hendes undertøj, der hang til tørre. Måske var det fordi, det var undertøjet. Hun kunne ikke lide den måde, hendes trusser og hendes underkjoler ... Læs hele novellen