Som jeg tidligere fortalte lejede jeg det meste af mit hus ud til en enlig mor. Kvinden hed Helena og arbejde i et stort auktionsfirma. Hun var den typiske overklasse kvinde på omkring 50 - et stort krøllet hår, kæmpestore halssmykker eller halskæde og altid en umættelig lyst til at snakke. Helena boede som sagt alene med sin datter, Rebecca, da hendes mand og Rebeccas far - en hovedrig jødisk forretningsmand - var flyttet til USA med en yngre kone. Rebecca var 16, da hun og hendes mor flyttede ind, og dengang havde jeg egentlig ikke skænket datteren mange tanker. Kun når hun spillede lidt for høj musik sendte jeg tanker til hende - og de var ikke varme.
Rebecca viste sig at være en svær pige at holde styr på. Hun blev hurtigt træt af gymnasiet og i stedet blev hun sendt i kibbutz for at se, om det kunne gøre hende mere moden. To år efter fortalte Helena, at datteren kom hjem igen samme ugen, og min første tanke var "åh nej, så er larmen tilbage". Men jeg skulle sandelig få andre ting at tænke på. En dag hvor jeg arbejde hjemme ringede det på døren. Jeg gik ned for at åbne og uden for stod en 18-årig skønhed, Rebecca var hjemme igen: Hun var hamrende solbrændt efter Israels solrige klima, middelhøj og ret spinkel. Hendes hår var langt, sort og krøllede let - og bedst af alt, hendes kolossale brune øjne og det der afslørede, at hun var en rigtig Kibbutz-tøs: en næse der krogede lidt for meget. Personlig tænkte jeg nu, at den gav he... Læs hele novellen
