Så, nu er hun der. Jeg kigger lige ud gennem dørspionen, jo det er hende, jeg åbner langsomt døren, og ind træder hun. Med begge øjne lukket siger hun ”Goddag, min Herre” Hun vender sig om, og sætter sig på knæ foran mig. Langsomt bøjer hun hovedet fremad. Jeg tager bindet frem fra min lomme og giver hende det på. ”Tak Herre” hvisker hun lavmælt. Mon hun er ved at fortryde? Nej, for i det samme siger hun ”Jeg er Deres ejendom, Herre, brug mig som De ønsker” Jeg har endnu ikke sagt et eneste ord til hende, og ikke et eneste ord kommer hun til at høre. For nu sætter jeg høreværnet ned om hendes ører. Intet at se, Intet at høre, og snart heller intet at sige. Men allerførst tager jeg fat i hendes lange hår og trækker hende op at stå. Hun tager forsigtigt hånden ned i sin taske og fumler lidt rundt i den, hun rækker hånden frem og overrækker mig sit kamera. Godt, tænker jeg, så har hun husket det. Jeg vender hende om så hun står med ryggen til mig, jeg trækker langsomt frakken af hende.
Hun rækker begge hænder om på ryggen, og får håndjernene på. Jeg skubber hende over mod døren, presser hendes ansigt ind mod døren, og jeg forlader hende for nu. Jeg går ind i soveværelset og sætter mig foran computeren, tænder den og venter på den er klar. Jeg tager disketten ud af kamerae... Læs hele novellen
