Men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt. Og mine principper stod for fald, da min søsters bedste veninde, Camilla, flyttede ind hos mig. Jeg gjorde meget ud af at understrege, at hun blot lånte et værelse for en kort periode, men da grunden var, at hun måtte skjule sig for en voldelig eksmand, kunne jeg naturligvis ikke sige nej.
I betragtning af, hvad Camilla havde været igennem med eksfyren, var hun en forbavsende glad og afslappet tøs. Jeg kendte hende i forvejen, og jeg havde også mødt hendes mand; magen til topmålt idiot skulle man lede længe efter, så det var kun godt, at hun slap af med ham.
En anden grund til, at det var svært at sige nej, er, at jeg har fem værelser i min lejlighed. Mere end rigeligt til en person. Camilla ville betale for lejen af værelset, men det ville jeg ikke høre tale om. Jeg foreslog i stedet, at vi deltes om rengøringen i håb om, at hendes husmoderlige gen ville få hende til at tage hovedparten. Og sådan gik det da også.
Jeg havde kun et badeværelse, så vi skulle lige finde ud af at dele det, men det gik fint nok. Jeg nød synet, hver gang Camilla gik fra badeværelset ned til sit værelse med et håndklæde svøbt om sin slanke krop. Hun bandt en knude på ryggen, så håndklædet blev siddende lige over de svulmende bryster, men så var det til gengæld kun lige sådan, at hendes røv var dækket. Hun vidste godt, at jeg kiggede på hende, men det nød hun bare.
Har du fået glosuppe til middag? spurgte hun en dag, hvor hun gik gennem min stue, kun iført håndklædet. Kikærter, svarede jeg. Men jeg ville hellere have haft et stykke med bart! Jeg blinkede samtidig til hende.
Hun løftede pegefingeren og viftede med den, som om hun skændte på mig uden ord, men da hun gik ud af stuen, løsende hun håndklædet, så det nu s... Læs hele novellen
