Mens jeg stod og biksede med maden, kunne jeg høre hende daffe rundt i stuen og nynne til lidt hyggemusik. Jeg havde besluttet mig for at følgende menu:
1. Tun-musé, som forret. En kølig D''anjou som vin
2. Flamberede bøffer af oksemørbrad. Serveret med bagt kartoffelmos og rødvinssauce. En prægtig Mouton Cadet som tilbehør.
3. Flamberede pandekager med is. Sandeman portvin og sherry til.
Jeg er god til den slags mad. Elsker at stå i et køkken og være kreativ. Det gik fremad og jeg var på forkant med maden. Klokken var blot fem minutter i 18, da det ringede på døren første gang. Mona lukkede ud til køkkenet. Jeg kunne høre hvordan hun fik sagt velkommen til nogen. De rumsterede rundt i gangen. Jeg kunne skelne Mona og to andre stemmer.
De første gæster var ankommet. Klokken 18, præcis, blev der ringet på igen. Jeg kunne høre hvordan Mona lukkede op og bød velkommen. Endnu en. Jeg håbede ikke hun ville få flere gæster. Jeg havde kun købt til seks mennesker. Havde regnet med at der ville komme fire; men man kunne jo aldrig vide. De forsvandt ind i stuen. Nu ville de lige snuppe lidt velkomstdrink, så jeg begyndte at anrette forretten.
En skive ananas... tun-musé... lidt mayonnaise... pyntet med en agurk. Det var fint. Døren gik op og Mona kiggede ind til mig. "Vi er klar... træk ud i den nederste skuffe og se hvad jeg har købt til dig", hun smilede drilsk. Skuffen gled let op og jeg kunne se et diminutivt forklæde. Det lignede et af de forklæder stuepigeuniformer er udstyret med.
Mona nikkede, "d... Læs hele novellen
