Selvom der ikke kom andre fra min klasse skulle det nu nok blive hyggeligt. Der var et par piger inde i en af parallelklasserne, som jeg kendte ret godt, fordi de var fra samme by som mig, så dem havde jeg tænkt mig at snakke lidt med.
Klokken blev 14 og jeg bevægede mig hen til kantinen, hvor fredagscaféen skulle afholdes. Folkene bag havde fået smækket baren op, og folk var så småt begyndt at sætte sig klassevis ved bordene, som stod rundt omkring. Jeg blev vinket over til et bord af min gode veninde, Emma, som går i parallelklassen. Her satte jeg mig så ned med min øl og faldt hurtigt ind i snakken. En af pigerne fra parallelklassen, Hanne, fandt jeg specielt interessant. Jeg havde skam lagt mærke til hende før, men har aldrig rigtig haft chancen for at snakke med hende. Jeg har matematik med hende og har faktisk tit taget mig selv i at sidde og stirre over imod hende, imens vi gennemgik sinus og cosinus på tavlen. Ikke fordi hun var den her overlækre, sminkede blondine, for det var hun ikke, men fordi hun havde en hvis udstråling. Hun var en stille pige i timerne, snakkede for det meste med hendes sidekammerat, som også gik i hendes egen klasse normalt.
Her sad jeg så og faldt i snak med denne dejlige pige. Normalt plejer jeg at have svært ved at small-talke, men denne gang kørte samtalen overraskende let. Hun var alt, hvad jeg søgtes efter hos en pige. Hun var pæn uden at være sminket og kunstig, hun var intelligent uden at være nørdet og så var hun bare så forbandet sød. Lige min type.
Efter et par flaske hvidvin kan jeg mærke noget på mit lår, og jeg kigger ned og ser, at det er Hanne,... Læs hele novellen
