Ups... klokken er nu et par minutter i, hvordan var tiden gået så hurtigt? Hun skynder sig at ligge sine ting i tasken, tager sin jakke og kaster et blik i spejlet på vej ud af døren, jo hun ser fin ud, håret sidder og det samme gælder for tøjet og makeuppen. Hun skynder sig ned af trappen og ud af døren. Da hun kommer ud af døren blænder solen hende et kort øjeblik, øv, hun skulle have taget sine solbriller med. Det kan hun ikke gøre noget ved nu for foran gadedøren holder en sølvgrå bil. En mand åbner døren, hun kan ikke se ham for solen spiller igen i hendes øjne, så hun smiler, nikker et goddag og sætter sig ind. Inde i bilen er der ikke så lyst, ruderne er tonet en smule og der er heller ikke så varmt, der er behageligt og nærmest beroligende. Hun læner sig tilbage og lukker øjnene da bilen begynder at køre.
Hun vågner... vågner? Har hun sovet? Men hun skulle jo til jobsamtale i dag. Vent... jo nu husker hun... bilen... hun må være faldet i søvn i bilen, hvor er hun dog fortumlet, kan næsten ikke samle sig. Nu må hun altså åbne øjnene, men det føles næsten umuligt. Det føles heller ikke som om hun er i bilen længere, det føles anderledes, selvom hun ikke kan sætte fingeren på hvad der er anderledes, hvor er hun? ... hun døser væk, men kun for et øjeblik. Hun forsøger at sætte sig op og orientere sig men noget holder hende tilbage. Der er... Læs hele novellen
