Jeg stod foran din dør, nervøs og pustende pga. alle de trapper.
Hvordan har jeg dog båret mig ad med at komme i denne situation?
Hvis jeg først ringede på døren, ville der ingen vej være tilbage.
Men hvis jeg bakkede ud og gik min vej, ville jeg fortryde det resten af mit liv, det vidste jeg.
Jeg tog mod til mig og ringede på, skyndte mig at rette på mit vindblæste hår. Døren gik op og der stod du. Du var lige så
flot som på billederne, du havde sendt til mig.
Du sagde ikke noget, men gjorde tegn til, at jeg skulle komme indenfor. Du tog min frakke og min taske og stillede det i
gangen.
Du kiggede på mig og sagde stadig ingenting. Jeg blev helt usikker og var parat til at løbe min vej.
Du måtte have læst mine tanker, for lige da jeg skulle til at sige noget, sagde du i en meget bestemt stemme, at jeg skulle
se at få mit tøj af.
Jeg turde ikke sige dig imod og begyndte at tage mine sko af. Jeg fumlede mig videre til mine bukser. Mine hænder rystede
af bare nervøsitet. Du smilede og tog mig i dine arme og gav mig et knus, så jeg troede jeg skulle dø. Hvor duftede du dog
dejligt og dine stærke hænder om mig, gjorde mig mere rolig. Du slap mig dog hurtigt igen, for at hjælpe mig med tøjet.
Dine hænder fik tøjet til nærmest at glide af mig. Jeg måtte støtte mig til dig, for ikke at falde sammen i knæene, i bare
ophidselse.
Du førte mig hen i døren til dit soveværelse, åbnede den og jeg stirrede forbløffet på alle de ting, som lå på bordet ved
siden af sengen. Der var flere forskellige dildoer, piske, klemmer i både sølv og guld, manchetter til både ben og arme og
nogle håndjern i metal med puder om, så de ikke giver mærker. Der var tændte sorte stearinlys omkring legetøjet og i
vindueskarmen. Hvad havde jeg dog rodet mig selv ind i? Du vente mig om mod dig og tog fat om mit ansigt, så mig ind i
øjnene. Jeg slog blikket ned og rødmede. Du tog hårdere fat og tvang mig til at se dig i øjnene. Du rykkede tættere ind t... Læs hele novellen
