Rita måtte adlyde. Del 2
Mens vi gik hen ad gaden, så jeg, at Jørgens blik hele tiden skiftede fra Rita og over til mig og tilbage igen. Dels ville han gerne finde ud af, hvad der var sket, dels spekulerede han nok på hvad, der skulle ske nu. Begge dele forblev ubesvaret. Jeg førte dem ned ad gaden, inden vi drejede om hjørnet ind i en sidegade. Nu skulle vi på værtshus. Et lidt specielt et. Jørgen havde givet mig nogenlunde frie tøjler, så nu skulle Ritas vilje til at adlyde mine påfund testes.
Da vi kom indenfor, gik jeg lige over til et ledigt bord tæt ved væggen. Jeg sagde, at de skulle sætte sig og gik selv op til baren for at hente fire øl. Jeg ved ikke om Rita og Jørgen allerede havde lagt mærke til, at vi på vej over til bordet var blevet set rigtigt godt an. Vi skilte os også grundtigt ud fra de øvrige fem kvinder og otte mænd, der befandt sig i lokalet. Oppe ved baren forsøgte hele tre fyre at lægge an på mig, men jeg viste klart, at det ikke var det, jeg var her for.
Da jeg kom tilbage, sad Pia allerede ved vores bord og snakkede med Rita. Pia er en kvinde med stort K. Høj og lidt maskulint klædt og midt i tredverne. Jeg fordelte øllene med et ‘Hej Pia’ og satte mig afslappet tilbagelænet for at følge konversationen. Den blev mere og mere utvunget. Pia sendte mig et smil, bøjede sig over imod mig og hviskede mig noget i øret..
‘Rita. Pia kan godt lide dig. Hun har inviteret os med hjem. Skal vi drikke ud.’
Rita så forskrækket ud og Jørgen var ved at få øllet galt i halsen. Pia rejste sig selvsikkert, tog Rita under armen og sagde myndigt: ‘Kom så går vi.’
Rita var endnu ikke kommet sig og adlød, som om hun ikke kunne gøre andet.
Da vi kom hjem til Pia, bad hun Jørgen og mig om at tage plads i sofaen og slappe af. Rita stod lidt usikkert i midten af stuen. Inden, jeg satte mig, gik jeg over og satte lidt musik på.
Pia gik hen til Rita og rørte ved hendes hår, mens hun stille vuggede... Læs hele novellen
