Der var meget varmt i rummet. Jeg svedte voldsomt af anstrengelserne for at lette smerten i mine håndled, ved at prøve at komme længere op på tåspidserne. Det var ikke let, og mine tæer var godt ømme efterhånden. Jeg var nøgen bortset fra det stykke stof jeg havde for munden. Om det var nat eller dag, anede jeg ikke. Hvor længe jeg havde hængt i rummet, vidste jeg heller ikke. Jeg havde for længst mistet al sans om tid.
Det gjorde så ondt i mine håndled, at tårerne sved i mine øjne. Jeg havde krampe i benene af at stå på tæer hele tiden, men jeg kunne ikke slappe af, så ville smerterne i mine håndled blive uudholdelige. Situationen var ved at blive kritisk. Jeg vidste, at inden længe ville min grænse være nået.
Pludselig blev lyset tændt i rummet. Jeg var totalt blændet. Jeg anstrengte mig for at høre i stedet for, men der var helt stille. Efter et par minutter kunne jeg se igen. Rummet var på ca. 5x5m og var udstyret som et torturkammer fra middelalderen. Langs den ene væg stod en strækbænk med fodlænker og et stort trækhjul. Jeg hang omtrent midt i rummet, så jeg kunne dreje mig lidt til hver side. Op ad en anden væg var der monteret et stort træ-X, med tilhørende lænker. Der var også opstillet en reol, hvorpå der lå et utal af piske, dildoer, lænker, masker og meget andet. Jeg kendte selvfølgelig godt rummet. Jeg havde selv været med til at indrette det.
Jeg så en skygge ud af øjenkrogen, men inden jeg nåede at få vendt mig, mærkede jeg en svidende smerte på mine endebalder. Jeg stønnede i kneblen og drejede mig lidt rundt. Der stod min veninde Maryan, og grinede. Jeg havde ikke kunne se hende bag mig. Hun slog med læderpisken en gang til, denne gang på min ene brystvort... Læs hele novellen
