"Hej, jeg ville bare høre om du ikke kom ind og drak en gang kaffe med os andre piger?".
Hun hed Jytte, og var en kone lige omkring de fyrre. Hun stod i en lys trøje og en pæn blå nederdel, kort mørkt hår, med lidt for meget på sidebenene, og et par bryster der var mere end almindeligt store. Jeg havde ikke andet og lave, så jeg takkede ja, fandt et par jeans, og fulgte med hende over i den anden lejlighed. Der sad et par andre damer, omtrent samme alder som Jytte, og snakken gik allerede løs. Jeg havde ikke set de andre før, men jeg havde heller ikke boet her så længe, men de boede i opgangene ved siden af. Birte var en høj, flot kvinde, konservativt klædt, med lyst hår, sat op med et spænde, og Lone var en lille dame, med en bred bag, mørkt, krøllet hår, et glimt i øjet og et charmerende ydre. Jeg hilste pænt på de to andre, og Jytte satte en kop kaffe. Vi talte lidt løst og fast, og Lone spurgte mig, om jeg ikke havde en kæreste, hvad jeg så måtte afkræfte. "Ja, jeg kunne sgu også ligeså godt lade være med at gift, så lidt som jeg får. Men heldigvis har vi da Esben", sagde hun og slog op i et grin, og kiggede på de andre to. De smilende indforstået til hinanden. "Esben?" spurgte jeg. "Ja, han er viceværtens medhjælper. Han er ikke så pæn, men hans værktøj fås ikke bedre", sagde Jytte, og smilede skælmsk. "Ja, han var oppe og lægge rør ind hos mig ... Læs hele novellen
