I dag havde hun fået en enkelt rose bragt med bud.. Den var så mørk, at den næsten var sort.. Den symboliserede deres forhold. Smukt, kompliceret og helt unikt. Med rosen var der et kort med en adresse. Og besked om dresscode. Opsat hår, fuld makeup, kort kjole og intet undertøj.. Ingen personlige ejendele. Taxaen var bestilt. Det gøs i Zola. Da hun gjorde sig klar, kiggede hun kritisk i spejlet. Hun så en velproportioneret krop. Store bryster, runde lår, flad mave og en lækker, glat fisse… Hun lod forsigtigt fingeren køre ned for at tjekke barberingen. Perfekt. Intet mindre ville Masteren acceptere. Hendes krop reagerede prompte ved berøringen, men hun vidste, at Masteren ikke ville tolerere spontan leg.
20 minutter senere var makeuppen lagt, og Zola sad i taxaen. Adressen var en af Københavns førende natklubber. I døren gik hun forbi køen, opgav hun sit navn, og blev hurtigt lukket ind. Han sad allerede i baren. Hun vidste, at hun ikke måtte kontakte ham før hun fik lov, så hun satte sig i baren og ventede.
I baren mødte hun de andre besøgendes blikke. Bartenderen kastede et blik på hende, et øjeblik hvilede hans øjne ved de lyse bløde krøller og de fyldige bryster, kjolen afslørede hendes strittende brystvorter. Bartenderen spurgte, hvad hun ønskede at drikke. Hun rystede blot på hovedet, vidste, at enhver samtale med en anden mand ville afføde øjeblikkelig afstraffelse, og desuden havde hun igen penge med. Masteren havde skrevet: ingen personlige ejendele. Hun fangede Masterens blik. Han nikkede kort og hun så antydningen af et smil. Et kort øjeblik efter kom bartenderen med en drink til hende, bestilt og betalt af Masteren, der nu rykkede tættere på..
Der gik ikke lang tid, før Zola kunne se mændenes blikke hvile på sig. Hun vidste, at hun var en tiltrækkende kvinde – eller det var hun i hver... Læs hele novellen
