”Tak”, sagde Nadja og blev ganske rørt over at få en gave. Hun blev så forvirret, at hun glemte at optage konversationen.
” Siden du intet siger og ingen kommentarer har til, hvad jeg fremfører, må du gøre, som jeg befaler. Er du indforstået?” Nadja nikkede og turde ikke se op. Den trodsige lille pige, hun havde været for nogle få dage siden, var som forduftet. Hun kunne ikke finde frem den mindste modstand. Hun sat der og kunne intet stille op. Bare lade sig overvælde af fru Vickys nærvær.
”Udmærket. Pakken indeholder noget, du skal bære på din krop. Jeg ønsker, af en eller anden grund, som du muligvis ikke forstår, at du skal trække dig tilbage til mit påklædningsværelse, og iføre dig disse ting og komme herind til mig uden andet på kroppen”. Nadja nikkede igen, ude af sig selv af spænding rejste hun sig. Fru Vicky viste Nadjas vej igennem en lang, dunkel korridor og lukkede Nadja ind i et ret stort værelse. Det var fuldt af garderobeskabe, et stort toiletbord med mange spejle og egentlig ikke hyggeligt. Det var ingenting ved dette hus, som var hyggeligt, kom Nadja i tanke om. Mere skræmmende og slettes ikke hyggelig. En stærk lampe brændte i loftet. Uden et ord lukkede fru Vicky døren bag Nadja.
Nadja var alene. Hun åbnede pakken med utålmodige bevægelser. Hendes fingre kludrede med det gule silkebånd. Sløjfen gik i hårdknude, men omsider havde hun fået det violette papir flået af. Hun tog låget af den lille papæske og stirrede ned i den. Det første, hun tog frem med rystende hænder, var et par sorte nylonstrømper. De var kostbare, men adskilte sig kun ved deres usædvanlige mørke farve fra andre nylonstrømper. Udover strømperne indeholdt æsken en BH og en hofteholder. Begge dele var sorte. Nadja tog dem frem og holdt dem op foran sig og gipsede. Hun troede i... Læs hele novellen
