Læderblondinen

Jeg var ude på min sædvanlige rute, da jeg kom til et hus, hvor hoveddøren var blevet sat på klem. Da jeg havde smidt avisen i postkassen kom jeg til at kigge ind, og jeg så at der på stumtjeneren hang en glat og blank læderjakke, som næsten så helt ny ud. Jeg havde længe elsket følelsen af skind og læder, så med risiko for at blive opdaget brød jeg døren op og gik ind og rørte ved den. Hold op hvor var den lækker at røre ved, og jeg kunne mærke en begyndende bule i mine bukser.

"Nå, der er nok en, der kan lide læder", hørte jeg en stemme sige. Jeg vendte mig om, og det viste sig at være husets ejer, en flot og velholdt blondine i starten af 40'erne, som jeg fandt ud af hed Marianne. Hun var iført en sort top og et par stramme, brune skindbukser, et syn som ikke just gjorde min bule mindre synlig. Hun skævede til den, og jeg blev lidt flov ved situationen, men tog hurtigt mod til mig og sagde, "Ja, det tænder mig vildt meget".

"Kom med", sagde hun, og jeg tænkte på hvad hun mon ville med mig, men jeg gjorde som hun sagde og fulgte efter hende. Vi gik ind i hendes soveværelse, og jeg begyndte at få visse anelser.

Hun bad mig om at lægge mig ned på sengen, og jeg gjorde som hun befalede. Hun åbnede skuffen i natbordet og fandt noget snor frem, og mine anelser blev nu for alvor tydelige. Præcis som jeg havde forudset bandt hun mig fast til sengen, så jeg ikke kunne røre mig. Nu kunne der ikke være nogen tvivl længere. Hun ville kneppe mig.

Efter at have bundet mig fast gik hun hen og åbnede det store klædeskab i værelset, og det var noget af et syn, der mødte mig. Hele skabet var fyldt med lædertøj. Jakken ude på stumtjeneren var åbenbart ikke hendes eneste, for der hang mindst 4-5 andre læderjakker i det skab, og ellers var der både støvler, bukser og kjoler i alle afskygninger. Hun tog en af jakkerne ud og iførte sig den. Den var brun... Læs hele novellen