Lidt efter lidt drejede snakken ind på mere dristige emner. Måske havde vi fået mere vin, end vi plejer, så tungen sad løsere. Jeg ved det ikke, men der startede en uhæmmet flirt, og snakken blev mere og mere erotisk. Kortspillet trådte i baggrunden og den dristigste af os (det var ikke mig) foreslog, at vi skulle lege "den, som flaskehalsen peger på", hvorefter vedkommende skulle tage en beklædningsgenstand af.
Jeg er egentlig ikke meget for den leg. Dels er vi (slet) ikke børn længere, dels er min vaskebrætmave som ung mand ikke længere, hvad den var. Nu er sammenligningen vel nærmere en ballon, og med min generthed, ville det blive ret grænseoverskridende at sidde uden tøj på sammen med andre - også mine gamle venner. De er nu heller ikke helt slanke længere, bortset fra en af hustruerne.
Måske var det vinen og den trygge stemning med vennerne denne aften, der gjorde, at jeg ikke sagde fra. Jeg ville ellers have forsvoret, at jeg kunne deltage i sådan en seance, men jeg spillede med i legen, og snart sad de fleste af os uden ret meget tøj på. Jeg havde kun underbukser på.
Da var det, at den dristige af os foreslog, at den, der sidst havde taget et stykke tøj af måtte bestemme, at den næste skulle foretage sig et eller andet frækt. Nu var det, at jeg skulle have meldt definitivt fra, men jeg fik det ikke gjort. Jeg kastede et blik på min kone, men hun gjorde ikke mine til at stoppe, selv om hun nu også sad med kun underbukser på. Herved lignede hun nu de andre, der ikke havde stort mere på. Jeg foreslog, at vi slukkede det elektriske lys og kun havde et stearinlys på bordet, så vi kunne se, hvem flaskehalsen pegede på. Det var alle med på, så der lagde sig lidt formildende skygger ... Læs hele novellen
