I dag er det ham der styrer legen og jeg har allerede spottet, et nyt møbel i det mørkerøde rum. En mystisk stol, der ikke ligner en rigtig stol. Den har høj ryg og et delt sæde til hvert lår. Både på stoleryggen, under sædet og ned langs benene, helt ned til gulvet, er den udstyret med små øjer. Umiddelbart tror jeg, de skal bruges til at binde og fiksere, den der sidder i stolen. Det må være bondageleg i dag, og hvis det er mig der skal bindes til den stol, kommer jeg ikke til at kunne bevæge mig. Overhovedet. Musklerne i maven er spændte og åndedrættet er allerede langt over normalt.
”Kig ned og ikke en lyd fra din mund," siger en befalende stemme, der får mig til at reagere prompte.
Atmosfæren sender små pirrende gys gennem min underdanige krop, og jeg gør som jeg har fået besked på. Måden han giver ordre om stilhed, gør mig vildt liderlig og lystfuld.
Et sus af hede slår som et lyn, ned mellem benene på mig. Jeg kan ikke se Master, men mærke hans nærvær bag mig.
Han går frem og tilbage bag mig, og følelsen af ikke at vide, hvad der foregår, får intensiteten til at stige, og vokser sig større og større, mens han bevæger sig rundt.
Pludselig mærker jeg hans fingerspids på huden mellem skulderbladene, der langsomt trækker et langt strøg, ned ad ryggen langs rygsøjlen.
Den forræderiske krop reagerer med det samme, på berøringen, og et stille suk, undslipper fra halsen og ud ad siver forbi læberne.
I det samme lyden breder sig i rummet, gisper jeg, for jeg ved, at ordren var, at munden skulle være lukket. Ikke en lyd.
Master rømmer sig og gentager.
”Sagde jeg ikke, at jeg ikke ville høre en lyd fra din mund? Du må tale.”
”Jo, undskyld. Det skal ikke gentage sig,” hvisker j... Læs hele novellen
