Da jeg kom ud i gangen stod en høj og bred mand i arbejdstøj og forklarede myndigt om fejlen og udbedringen ved maskinen. Jeg undrede mig, for de måtte de da have talt om i kælderen, men slog det hen. Min kone lyttede intenst, og havde til min overraskelse blussende kinder. Nå, men reparatøren skrev sin arbejdsseddel og regning, og fortalte om travlhed og andet som egentlig ikke kom os ved. Jeg var gået videre ud i køkkenet for det var tydeligt, at han ikke talte til mig, men kun min kone. Hun fulgte ham til døren og takkede for 18. gang for arbejdet, smilte sit sødeste smil og lukkede ham ud. Vi talte kort om reparationen, og hun virkede underlig. Hun talte om, at vi skulle huske at gemme reparationssedlen fordi der var 2 års garanti (som om jeg havde tænkt mig at smide den ud, straks den var betalt!).
Nå, men jeg gik ud i køkkenet for at få noget at drikke, og så ud af vinduet at reparatøren stadig sad i indkørslen i sin bil. Mærkeligt, men han blev siddende de næste 10-15 min. Min kone gik ned til vaskemaskinen for at sætte en vask over, og jeg gik tilbage ind i kontoret, og tænkte ikke videre over vaskemaskinen. På et tidspunkt, kom jeg i tanker om, at jeg gerne ville se, hvad der var blevet udbedret på maskinen, så jeg gik ned i kælderen.
Da jeg kom derned, så jeg min kone stå bukket foran vaskemaskinen, sortere tøj og lægge det ind i tromlen. På gulvet et par meter fra hende lå der noget smørefedt eller nogle sæberester på... Læs hele novellen
