Manden rejser sig op, udover elefanthuen har han et par sorte bukser på og bar overkrop, intet på fødderne. Et vindstød fra det åbne vindue røber at du ikke har dyne på længere og ligger kun i dine trusser – du prøver at flå dig fri, prøver at skrige, prøver at kæmpe, prøver at lukke øjnene og åbne dem igen, men du ligger der stadig. Han smiler og kysser dig på panden og hvisker hæst: ”slap af, vær ikke bange!” hvorefter han ager dig ned af kinden og holder om den, kysser dig igen på panden og bevæger hånden ned om din hals og skulder, kyssene drypper blidt ned over dit ansigt, øjnene, kinderne, hagen. Hans hånd bevæger sig hen over det øverste af dine bryster og kravebenet – du prøver igen at kæmpe. Han kysser din hals og din nakke inden han endnu en gang lægger læberne til dit øre, nipper lidt og hvisker: ”slap af, vær ikke bange, nyd det – du kan alligevel intet gøre!” Hans rolige hvisken beroliger dig og du begynder at affinde dig med din skæbne, du finder ro til at studere ham – han er høj, stærke øjne, han har lange slanke muskler, en fyldig brystkasse, behåret – men flot behåret bryst.
Hans hånd bevæger sig op mod dit ansigt igen, kigger dig i øjnene mens han ømt kærtegner din kind – hans øjne kigger direkte ind i dine, virkelig stærke øjne og han siger: ”du er virkelig smuk.” Han har flotte hænder, tænker du, ømme, blide hænder. Han kysser igen din nakke og slikker lidt omkring ørerne inden han stille kysser ned langs skulderen, ned over kravebenet og langsomt, uendeligt langsomt ned over b... Læs hele novellen
