Jeg var i kortærmet skjorte og et par hvide lærredsbukser, da jeg var nået ind til strøget. Jeg var heldigvis, nået ned til den lille overdækkede smøge, med en cafe, bag store klare glasruder og et par enkelte borde uden for, jeg satte mig trøstesløst ned, med et stort glas fadøl, ude i selve smøgen. Bag mig, inde i selve cafeen, stod der seks høje barstole, hvor gæsterne sad med front ud mod os. Jeg drejede min stol, så jeg havde øjnene rettet mod de store glasruder, fordi der sad hun, en skøn sild, mørkt langt hår, kort grå nederdel, knælange sorte støvler, hendes hæle på støvlerne sad nede bag barstolens støtter, hendes ben var let adskilte, hun sad med en kop cappuccino, hendes tanker var et andet sted, cigaretten sad mellem hendes fingre på den venstre hånd, medens hun kløede sig i kussen med den højre, der var noget der strammede, hun så ned for at se hvad det var, på vejen, ned med hendes blik, havde vi øjenkontakt, hun smilede til mig og krængede sine hvide trusser ud, så mit blik havde frit udsyn til hendes top kusse, jeg blinkede til hende, samtidig med at jeg nikkede. Vi var enige, vi rejste os, på hver side af den store klare glasrude, fulgtes vi ned ad gangen til døren. Jeg havde hende i mine arme, vi kyssede hinanden hårdt og vi gik ret op mod hotellet.
Men endnu engang, satte regnen ind med store skyld, der sjaskede ned over strøgets mennesketomme gade, alle stod i læ for den satans regn. Vi smøgede os forbi, i porten, ind til Mikkel bryggersgade og vi nåede ind i krogen, ved de store containere, her var der fred, her kom ingen andre end os, hun krængede de sjaskvåde ... Læs hele novellen
