Så blev det min tur til at ckecke ind, og da jeg var færdig var han væk, jeg kiggede alle steder men han var ikke at se. Da vi sad i flyet fortalte jeg min veninde om ham, hun grinede og sagde "ja ham ser du nok aldrig igen". Da vi landede var det ekstremt varmt, og vi glædede os til at vi var på hotellet så vi kunne få lidt mindre tøj på.
Endelig stod vi på vores hotel værelse, og vi bestemte os for at gå ned til poolen og få en drinks. Jeg havde stadig et billed i mit hoved af "manden fra lufthavnen", jeg kunne ikke glemme ham. Der var noget ved ham der gjorde ham spændende. I mens jeg stod i mine egne tanker havde min veninde set at der skulle holdes fest på stranden samme aften, hun ruskede i mig så jeg kom tilbage til virkeligheden.
Hun grinede og spurte om det stadig var ham jeg tænkte på, jeg nikkede og sagde at jeg nok skulle prøve at undgå det igen, det var jo heller ikke meningen at jeg skulle stå og dagdrømme når vi nu endelig var kommet på ferie.
Hun fortalte mig om festen og vi bestemte os for at tage med. Men vi havde noget tid inde så vi gik ind til byen for at se os lidt omkring, vi fandt hurtigt en lille bar hvor vi kunne slukke tørsten med en skøn drinks, jeg stod og og kiggede mig lidt omkring da mit hjerte begyndte at slå hurtigere, der stod han, men nej det kunne ikke være ham, og dog jo. Jeg tog mig selv i at stire på ham, men jeg måtte være sikker, jo det var ham. Jeg prikkede til min veninde og pegede hen og sagde, det er ham jeg så i lufthavnen, og da hun så ham kunne hun godt forstå at jeg tænkte så meget på ham.
Jeg tog mig sammen til at gå hen og presenterer mig selv, men da jeg kom rundt om baren va... Læs hele novellen
