Det er som om den bløde silke, kærtegner mine ben og sniger sig opad. Jeg kan ikke høre en lyd. Alt er stille. Jeg vender mig om på maven, men kærtegnene sniger sig stadigt op ad mine ben. Så silkeblød og alligevel intens. Jeg mærker nu den velkendte kilden i min mave og mellem benene, mens kærtegnene smyger sig rundt, forsigtigt på mine lår.
Jeg lytter igen, ikke en lyd. Jeg åbner mine øjne men kan ikke se i mørket. Jeg kan lige så godt lukke dem, Dette forstærker følelsen af kærtegnene. Nu er de væk, jeg anstrenger mine sanser for at genkalde følelsen. Nu mærker jeg kærtegnene på mine skuldre. Det sitrer i mig. Er det noget jeg bilder mig ind eller kan jeg virkelig føle at du rører ved min krop. Men der er så stille, jeg kan ikke høre dig.
De silkebløde kærtegn bevæger sig nu ned ad min ryg. Da jeg mærker dem på mine talje-sider. Bliver varmen i mit skridt mere intens, og bevæger sig ind i mig og breder sig opad. Jeg er nu dybt i tvivl om det er noget jeg bilder mig ind. Jeg skyder tanken væk og bare nyder kærtegnene. Følelsen er nu kommet ned til mine baller, jeg stønner lidt og spreder mine ben. Jeg vender mig tilbage på ryggen. Nu hvor jeg har spredt mine ben, er der masser af plads til at kærtegnene kan komme rundt på min krop.
Men nu mærker jeg ikke flere kærtegn, jeg ligger og anstrenger mig for at genkalde mig følelsen. Varmen lurer uforløst i min krop. Jeg ligger i noget der minder om en evighed og venter. Så mærker jeg pludselig den silkebløde fornemmelse på mine inderlår. Nu er det svært at beherske mig. Teltene står så tæt på hinanden her at den mindste lyd kan... Læs hele novellen
