I frikvarteret går hun til elevrådsmøde, hun er formand. Til mødet sidder de som sædvanlig og diskutere indkomne forslag fra eleverne, mødedisciplinen er streng, det har den ikke altid været, før hun kom til posten sad folk bare og råbte om kap, men det fik hun hurtigt stoppet. Hun bruger hele sit frikvarter på mødet, men hun har ikke noget imod det, nyder at spille ”den gode pige”.
Da timen begynder skal de have samtidshistorie, hun viser igen sine evner ved at fortælle alt hvad hun ved om påskekrisen og dens følger, hun drager paralleller mellem kongen dengang og i dag, og fortæller om den politiske situation dengang og i dag. Drengene nede bag i klassen larmer mere end i forrige time, hun kan ikke lide det, hun kan mærke det er hende de snakker om. Hun opfanger nogle brudstykker af samtalen ….fredag………nat……….Stina……røv…..sluge. Hun bliver pludselig rød i hovedet, hendes sidekammerat spørger hende om et eller andet, hun mumler et svar og vender tilbage til sine tanker.
Hendes perfekte overflade er ved at være brudt, alle ser hende som den pæne, forsigtige, politisk korrekte pige, som altid brokker sig når hun selv eller en svag person bliver uretfærdigt behandlet, det ham nede bagi klassen fortalte er nok første gang hun ikke kan holde sit image ved lige.
Det hele begyndte fredag da hun var til fest, hun mødte et par klassekammerater og satte sig ned og snakkede og drak. De blev hurtigt fulde, og det endte med at et par stykker blev nødt til at tage hjem klokken 2, kun hende og Martin sad tilbage. De talte sammen i lang tid, og det endte med at de begyndte at ... Læs hele novellen
