Da lyset begyndte at skinne igennem gardinerne som var trukket for, fangede Sussis næse lugten af stegt bacon. Det gik med det samme op for hende, hvor sulten hun var. Hun havde ikke spist i over 24 timer. Meget forsigtigt lod hun sine øjne gå på vandring for at finde ud af hvor lugten kom fra. Snart efter kunne hun også lugte æg, toast og kaffe.
Fra den position hun lå i på gulvet, var hun ikke i stand til at se køkkenet. Spisestuen var synlig og lidt efter så hun at nogen bevægede sig rundt derinde. Ved at knibe sine øjne sammen kunne hun se fru Seebrung (tjenestepigen) humpe rundt og dække bord. Hendes fødder var meget hævet pga. de ekstremt høje stiletter hendes søn havde tvunget hende til at gå med.
Aromaen fra madlavningen fik alle slaverne til at fokusere på deres sult. Ingen af slaverne havde fået noget at spise i over 24 timer, og med det ekstreme psykiske krav der var pålagt dem, behøvede deres kroppe næring.
Snart efter var alle ejerne samlet ved morgenbordet, mens fru Seebrung humpede rundt på sine smertefulde fødder og serverede morgenmad for hver og én af dem. Ejerne talte sammen indbyrdes og ignorerede fuldstændig den slangelignende kæde af slaver, der lå på gulvet i det andet rum, med tunger og kønsorganer fastgjort til hinanden.
Da ejer... Læs hele novellen
lækkert at læse. vildt ophidsende. håber der er en fortsættelse eller flere ;-)
Anonym | 4/27/2024 - 12:59