Nu stod vi her så igen, og det var egentlig ikke så mærkeligt. Vi var jo trods alt i familie sammen. Det var der både fordele og ulemper ved. En fordel var at vi så hinanden rimelig ofte, men den store ulempe var, at vi ikke kunne være sammen. Det var jo forbudt! Han var min onkel, min onkel der kun var lidt ældre end mig selv, fordi min bedstefar i en sen alder, havde bevist at han stadig kunne producere børn og gudskelov for det.
Nu stod vi så her, til en af de evindelige runde fødselsdage, som det altid føles som om der er et hav af. Vi var begge først i tyverne, og havde begge vores kærester med. Men lige nu må jeg ærligt indrømme, at der ikke skulle mange bløde ord til, før end at han blev skiftet ud. Jeg kunne selvfølgelig godt lide ham, vi har da også et godt sexliv sammen, men han kunne på ingen måde, sætte gang i de samme lyster, som min dejlige onkel.
Han derimod havde sin nye kæreste med og de lignede til forveksling et sæt siamesiske tvillinger, som det ville være umuligt at skille ad, lige meget hvor mange der forsøgte. Jeg kunne føle at jalousien blomstrede op i mig, og at jeg næsten ikke kunne holde ud at se på dem, ville så gerne at det var mig der stod i hans arme, mærkede hans dejlige mund mod min og ikke mindst hans hænder overalt på min krop.
Nå men middagen startede, og jeg blev som sædvanligt placeret mellem et hold af meget snart kommende pensionister og plejehjemsbeboere og selvfølgelig ved siden af kæresten. Og jo, det kan da være hyggeligt nok at snakke om, hvad man nu har gang i for hundred sytte... Læs hele novellen
