’Hun er kun et barn, kun en lille pige. Hun… hun går kun i 9. klasse’ lyder det fra grådkvalt fra den fastspændte kvinde. Jeg smiler. Gager hende med de beskidte trusser, før jeg spænder hendes ben fast til sengen. ’Ja – men om kort tid har jeg gjort hende til en kvinde’. Jeg rejser mig fra sengen. Hun hulker. Vrider sig. Jeg bander af hende. ’Så skulle du jo ikke have inviteret en voldtægtsmand ind i dit hjem, efter at have skrevet sådan nogle indlæg om mænd. Vel? Det er din egen forbande skyld. Bitch.’ Slår de store patter med flad hånd gentagne gange, så finder jeg min kniv, fire stykker snor, en ballgag samt en flaske med massage-olie fra min taske, vender ryggen til Anne og går. Hun har selv lukket ulven ind i indhegningen til fåret med sit kid, tænker jeg ved mig selv, mens jeg åbner døren til Fies værelse.
Hun har sparket sin dyne helt af nu, og endelig ser jeg alt af hende. En lille pige. Skulderlangt, tykt, mørkt hår, der halvt dækker hendes smukke ansigt. I søvne laver hun en lille trutmund med de bløde, fyldige læber. Hun er ikke sprunget ud endnu. Som en rose der stadig mangler de sidste solstråler for at åbne sig helt. Teenageren ligger ubeskyttet som i en puppe og sover. Tryg. I en slidt, kort gammel undertrøje, som i hendes søvn er gledet op og afslører Bjørn-Borg boxershorts og en flad solbrændt mave.
Hendes ene skulder er halvt blottet og afslører sporene fra bikini-stropper. De sidder som et tyndt hvidt spor på den sommerbrune hud. Jeg går et skridt nærmere. Nu kan jeg se ned i hendes udskæring. Hun har et modermærke lige over sit venstre spæde bryst. Hun er meget sent udviklet; hvis ikke jeg ... Læs hele novellen
den er god glæder mig til fortsættelsen
Beskyttet | 4/27/2024 - 19:12