Dengang var jeg dog en pubertets knægt og alt hvad der havde bryster var interessant. Men det var dog hendes søde og altid smilende facon der fik mig til at holder af hende. ”Næste stop Skive” sagde de i højtaleren – jeg skyndte mig at gribe min taske – og gik ud mod døren. Der var mange der skulle af og mens jeg stod der i køen tænkte jeg på, om hun mon kunne kende mig og om jeg kunne kende mig. Hun skulle nemlig hente mig på stationen. Toget stoppede og folk myldrede ud. Da jeg kom ud på perronen kikkede jeg rundt for at finde Ana. Jeg kunne umiddelbart ikke se hende – og tog min taske over skulderen og begyndte at gå op mod ankomst hallen. ”Jens er det dig” - jeg vendte mig om og der var hun så. Ikke som jeg huskede hende – i modsætning til den gang havde hun makeup på og hun var virkelig slank og smuk. ”hej Ana!” sagde jeg og gik hende i møde og gav hende et stort knus. ”Jeg kunne næsten ikke kende dig – hvor du smuk” fik jeg sagt. ”Jeg kunne godt kende dig” sagde hun – ”Men jeg har også et billede af dig fra jul hvor du var sammen med far og mor til familie fest” ”men lad mig lige se ordentlig på dig” sagde hun så. ”Du er jo blevet en rigtig mand – flot og høj – kan pigerne godt lade dig være?”
Jeg smilede til hende og samlede min taske op og sagde ”Du har virkelig også forandret dig – du har tabt dig og det ser rigtig godt ud til dig!” ”Tak – du er lige så sød som jeg ... Læs hele novellen
