Kustpilen holdt på Hovedbanegården, da Bonnie kom ned på perronen. Hun steg op i toget og gik gennem de tre vogne, indtil hun fandt den blonde pige i den lange røde frakke, som jeg havde beskrevet for hende. Hun satte sig overfor hende og glædede sig over hendes kønne ansigt, som indrammet af det lange lyse hår mere lignede en engels end en pige, som var på vej til en ukendt mand for at påbegynde sin uddannelse som tjenerinde. Det så ud, som om hun havde fulgt mine instrukser, i hvert fald så meget som Bonnie kunne se. Pigen i den røde frakke havde et sort fløjlsbånd med en D-ring stramt om halsen og hvide nylonstrømper og sorte stilletter på.
Pigen bemærkede Bonnies blikke, og løftede hovedet og så på hende. Bonnie ved godt, at hun ser godt ud. Hendes lange, røde, bølgende hår omslutter hendes søde ansigt med de smuttende blå øjne, den lille opstoppernæse og den højrøde mund. Bonnie åbnede den øverste knap i sin minkpels, så pigen kunne se det brede, sorte læderhalsbånd med det tynde, hvide pelsfor og D-ringen foran, men sagde intet. Hun måtte ikke kontakte pigen, før toget havde sat sig igang. Det sorte korset med de åbne kvartskåle, som var det eneste, hun havde på under pelsen føltes behageligt, men strammede, og hendes brystvorter, der kronede hendes runde, faste bryster, var stive og sensitive af at gnide mod pelsens silkefor. Hun havde længe kunnet mærke, hvorledes de ydre skamlæber i hendes glatbarberede skød var opsvulmede af forventning, og den buttplug, som hun havde haft oppe i sin numse hele ugen, så den nærmest var blevet en vane, føltes nu igen ophidsende og pirrende. Hun krydsede sine lange, velformede ben, som mange mænd vendte sig efter, når hun gik ned ad Strøget, hvor hun arbejdede, og gned sine lår, der var iklædt lange, sorte strømper hæftet til korsettet, mod hinanden.
Klokken 17:05 lød afgangssignalet. Det næsten lydløse IC-3 type tog satte sig i bevægelse, og kørte gennem tunnelen ud fra Hovedbanegården.... Læs hele novellen
