Mona var bestemt ingen skønhed. Hun var nogle år ældre en mig, og havde nok en gang for mange år siden været en pæn rund pige, men nu hang dellerne overalt på hendes store krop, lige fra dobbelthagerne ned over de slappe bryster og videre ned over en stor ølvom, de store baller og lårene, der var store og bulede, ja selv underbenene var tykkere end mine lår.
Hendes lange uplejede hår var ofte fedtet, og hendes ånde stank som regel af cigaretter og øl. Alligevel indvilgede jeg i at bo sammen med hende og datteren i den lille landarbejderbolig lige uden for byen. Her kunne jeg være i fred for den hårde kerne af værtshusgæster, der de sidste år havde forsøgt at jage mig ud af byen.
Egentlig passede det mig udemærket, at være "hjemmegående husmor", og sørge for madlavning og rengøring i den lille familie. Mona arbejdede som ufaglært pakkeriarbejder i en lille engrosvirksomhed, og nød at være fri for de huslige pligter.
Datteren Laila var sin mors udtrykte billede, men dog langt mere tiltrækkende. Hun var lige fyldt atten og gik på den nærliggende produktionsskole hver formiddag. Om eftermiddagen slappede hun af på sit værelse, hun kunne aldrig så meget som drømme om at deltage i det daglige arbejde med at få hjemmet til at fungere.
Selv om vi udadtil var en lille familie, var der i det daglige ingen diskussion om hvem der bestemte. Mona traf alle beslutninger og gav mig besked på hvad der skulle laves, Laila gjorde absolut intet udover det mest nødvendige. Mona fandt det ganske naturligt, at jeg også sørgede for sengeredning og almindelig oprydning ... Læs hele novellen
Det er dog en svinesti
Anonym | 5/13/2024 - 13:13