Det var varmt som bare pokker. Jeg var glad for at vi ikke var blevet i København, hvor der ville have været et helt forfærdeligt mylder, hvilket nok ikke ville have hjulpet på varmen. Meteorologerne havde varslet hedebølge i onsdags, så vi havde taget en hurtig beslutning, om at tage i sommerhus indtil det var drevet over.
”Vi” indebærer mig og min familie, bestående af min far, mor og min storesøster på 17. Det havde passet så perfekt, det var den eneste uge i sommerferien hvor der ingen lejere var. Og vi havde det hele for os selv.
Vores sommerhus lå i et sommerhusområde på Djursland, ikke langt fra stranden. Jeg satte mig ned på en af vores havestole, og tænkte lidt på i aften. Mine forældre havde besluttet sig for at besøge et par gamle venner, og det havde mig og min søster nedlagt veto mod at deltage i. Vi gad det simpelthen ikke. Så vi havde vundet os en aften alene, så vi skulle finde på et eller andet at lave. Det var noget af det dårlige ved det her sommerhus, der var simpelthen intet i nærheden. Ikke engang en biograf kunne man finde inden for de nærmeste 20 km.
”Godmorgen brormand!” Jeg sprang op af stolen. Der stod min søster, med et håndklæde omkring sig. Jeg havde vist taget fejl, da jeg konkluderede at jeg var den eneste oppe. ”Det må du aldrig gøre igen. Du var jo ved at slå mig ihjel!” sagde jeg og tog mig til hjertet i en lidt ironisk kamp for at falde til ro igen. ”Og god... Læs hele novellen
