Ganske rigtigt telefonen ringede klokken 19 aftenen før vi skulle af sted. Dog var det ikke for at fortælle at hun skulle have hjælp til at pakke men at hun blev nødt til at aflyse turen. Hendes farmor var meget syg, var kommet på sygehuset og lå for døden. Denne triste meddelelse fik min mave til at suge sig sammen et øjeblik. Jeg havde sådan glædet mig til at skulle holde 14 dages ferie med min bedste veninde. Men hun kunne jo selvfølgelig ikke gøre for, at hendes farmor var døden nær.
Vi talte lidt frem og tilbage. Hun foreslog mig at jeg skulle selv tage af sted, fordi jeg nu havde glædet mig til, at komme væk herhjemme fra. Det var ikke lige det jeg havde lyst til, men tænkte at ferie skulle jeg jo holde og jeg mødte nok nogen dernede eller i bussen på vej derned.
Den næste morgen stod jeg nede ved banegården, som var opsamlingssted for os der skulle med bussen til Gardasøen. Der var nok 30 andre ud over mig selv. Jeg lagde mærke til en solbrun kvinde først i 30`erne, som stod der i nederdel og lille top. Hun frøs, kunne jeg se. Hendes brystvorter strittede og var tydelige igennem hendes lille top som hun bar.
Bussen kom ind på pladsen og bagage blev lagt på plads, mens vi gik ind i bussen stille og roligt. Jeg havde fået tildelt vinduesplads og min veninde skulle have siddet ved siden af. Folk kom på deres pladser og den lækre kvinde jeg havde lagt mærke til udenfor, kom ind som den sidste i flokken. Hun var alene. Der var 2 pladser til overs i bussen. En ved siden af en middel aldrende mand, som var med nogen af hans venner. H... Læs hele novellen
