Jeg kommer af og til i hendes forretning inde i byen, mest for at se hende på tæt hold og tale med hende. Men jeg kan ikke rigtigt blive klar over, om hun interesserer sig for mig eller ikke, men jeg er nok kun én af mange, der i tidens løb har spillet op til hende. Hendes stemme er mørk og varm som den fra en cello. Sidste gang jeg besøgte forretningen, købte jeg som sædvanligt, noget jeg ikke havde brug for, men jeg fik til gengæld den særdeles brugbare oplysning, at hun og hendes veninde skulle på dametur til Gran Canaria. Jeg svarede omgående, at jeg også havde købt en rejse til Gran Canaria, men ikke kunne huske hvilket hotel, og det var da morsomt osv. Vi snakkede lidt om det, og min klæbehjerne sugede alle informationer til sig, og senere på dagen lykkedes det mig at få plads på samme rejsebureau, fly og hotel.
Nu havde jeg givet tilfældet en håndsrækning, og nu gjaldt det bare om at spille kortene rigtigt. Sjovt nok virkede Lisbeth ikke særlig overrasket over at se mig i flyvemaskinen, men jeg er jo både single og selvstændig, så fra mig kan man vente sig alt. Veninden Else på 40 var single, en lille krushåret, tuttenuttet, let buttet pige med lillepigestemme. Vi flyttede lidt... Læs hele novellen