”Godt at du har taget de korte bukser på i dag,” sagde hun, ”for de lover en meget varm dag”. Hun smilede til ham. ”Jeg kan se at du har fået sol på benene.” ”Ja, jeg lå meget ude i haven, da jeg havde læseferie”, svarede han og var godt tilfreds med sine solbrune ben og krop. ”Skal vi lige sammenligne” spurgte hun og stillede sig hen ved siden af ham. Hun halede op i sin nederdel og afslørede et solbrunt ben. Han kunne se hendes kraftige lår og fik et glimt af et par sorte trusser. Nederdelen faldt på plads. Hun kiggede triumferende på ham. ”Nå, hvad siger du så”? ”Øh, ja hvad siger jeg… det ... det var et flot syn” fik han fremstammet godt rød i ansigtet og temmelig ophidset. Han ville gerne se mere. ”Nå, ikke mere pjat her, du må af sted. Først skal du ud til fru Antonsen, det er en lang tur. Hun bor i udkanten af byen”.
Han slæbte pakken med rensetøjet ud på cyklen og begav sig af sted. Solen skinnede og der var en dejlig duft af blomster i luften. Han var i godt humør og lidt spændt på at aflevere pakken til fru Antonsen, som var en kendt forretningskvinde i byen og formand for handelsstandsforeningen. Derfor var hun jævnligt afbilledet i avisen. Hun var kendt som en smuk, men meget bestemt kvinde. Han nåede frem til det herskabslignende hus, stillede cyklen og med pakken under armen gik han op af den lange havegang. Han ringede på og ventede. Da der ingenting ske... Læs hele novellen
