Så tog flyveren derned og stod i lufthavnen og ledte efter et skilt med mit navn på, der stod 2 unge næsten identiske italiener, solbrune og velplejet og ventede på mig. De sagde en hel masse på deres modersmål, som jeg forstod ingen ting af, men heldigvis slog de over på engelsk, og jeg kunne forstå de havde glædet sig meget til at min veninde skulle komme, men at det var helt i orden at jeg var kommet i stedet for hende. Vi gik over mod deres bil, en gammel rusten Lada, det lovede ikke godt, men som min veninde sagde, man skal ikke altid sammenligne biler med hvilken person der køre den. Så jeg var stadig fuld af store forhåbninger, til natur og et stort værelse.
Midt inde i byen parkerede de og lod mig forstå at her var huset, ind i en mørk opgang og op til 3. sal og ind i en lille gang. Hvor en ældre dame tog imod mig og med italienske ord ville vise mig lejligheden. Der var et pænt stort køkken, hvor der var en brusekabine, et bak ind toilet, som de var ved at renovere til et badeværelse, en spisestue med indgang til en stor stue og 2 soveværelser. Så tog hun i 2 skabslåger og åbnede dem, bag dem var der et mørkt rum og hun tog i 2 låger mere og der var et lille kammer, med et lille vindue, en seng, bord og en kommode. Det var så mit værelse, og jeg begyndte allerede at spekulere på om min veninde vidste det her. Det var hverken tæt på vand, eller natur eller et stort værelse og hvordan søren skulle jeg kunne gå i bad i fred. Det ville ... Læs hele novellen
