Jeg var spændt på, om han ville komme. Vi kendte kun hinanden flygtigt, men det var ikke nogen hemmelighed, at jeg synes det kunne være spændende at lære ham lidt mere at kende. Jeg havde i hans blik også fornemmet en interesse i mig, uden helt at vide, hvad hans blik indebar.
Konference dagen kom, og der var mange gode og venlige gensyn, men jeg så ham ikke. Men under mit indlæg fra talerstolen, fik jeg øje på ham, og jeg fornemme at vores øjne et kort øjeblik mødte hinanden, og jeg måtte slå blikket ned, for jeg følte mig lidt hylet ud af den.
Efter et oplæg, er der altid mange som skal snakkes med, og igen kunne jeg ikke se ham. Men jeg vidste, at han var der. Ville have ham, men var også lidt bange for at gøre mig selv til grin. Jeg vidste, at han havde familie som jeg, og at jeg var ældre end ham. Men alligevel kunne jeg ikke lægge en dæmper på min interesse.
Det blev tid for omklædning inden fest middag. Det som jeg hjemmefra havde tænkt mig at tage på denne aften, var jeg nu slet ikke tilfreds med. Men jeg havde ikke andre muligheder. Medens jeg gjorde mig i stand, drak jeg et par glas af den vin, som jeg havde medbragt hjemmefra.
Jeg gik og legede med tanken om, hvad der kunne hænde – og samtidig forsøgte jeg at lægge en dæmper på mig selv, jeg vidste trods alt ikke om han var interesseret.
Jeg gik ned til festmiddag, og mine øjne søgte efter ham. Det var tid at finde en plads ved bordet, og jeg stod og snakkede med andre som jeg kendte, og det ville være naturlig at sætte mig sammen med dem.
Pludselig fornemmer jeg nogen stå bag ved mig, og han læner sig frem og siger stille, er det ok, hvis jeg sætter mig ved siden af dig. Jeg fik vist svaret lidt fjottet, for jeg fornemmede hans nærvær i hele min krop.
Middagen var god, der blev snakket og skålet. Jeg var hele tiden hans nærvær... Læs hele novellen
