De to brødres forældre, Sophia på 39 og John på 40 havde nu været gift i 18 år, trods Claus på 16 og Jonathan på 20. Men alt i alt var det nu en familie som så mange andre. To glade knægte, den ene i gang med uddannelse, den anden ikke helt sikker på hvad han ville udover at spille klaver. Der var ikke vildt meget gang i den i John og Sophias soveværelse, udover de 3-4 gange om året de begge blev lidt snalrede i vin og endte med et kort lille knald med det meste af tøjet på, trods Sophia var beundret af mange af Johns venner, og han ikke var typen der lod det gifte liv slide sig op; et par ture til træningscentret om ugen og 20 minutters sol her og der holdt ham i god stand. Tja, alt var vel nok meget normalt i den lille familie.
Claus kommer stormende hjem fra skole, smider tasken på gulvet og bryder næsten som en hulemand køleskabet op, for at finde noget hurtigt og nemt at få klemt ned efter en lang dag i 1.g. Han finder noget makrel og klasker det hurtigt på en skive rugbrød og forsvinder op på værelset i løbet af nul komma fem. Jeg selv, John, havde lige siddet inde i stuen og set lidt om fiskeri og bilmodificering, og havde hørt Claus støje ude i køkkenet. Jeg fik selv lyst til lidt at spise nu, og sætter kursen mod køkkenet. Men bare 1 sekund efter jeg træder ud i køkkenet, er jeg ved at falde på røven over Claus' skoletaske, der var hensynsløst placeret mellem døren og køleskabet. Jeg måtte lige vent... Læs hele novellen