En svag lyd af bildæk der kørte gennem grus nåede hendes øre. Endelig! Hun vendte sig om, så varmen kunne bage på hendes ryg og lagde sit hoved så det fik sol på den højre side og så hun samtidigt kunne kikke op mod huset. Hun slappede af og blundede lidt indtil hun hørte døren ud til haven blive åbnet og lukket igen. Den dæmpede lyd af skridt gennem græs nærmede sig hende og en skygge faldt over hende. "Daw elskede," sagde han og et kys dalede ned på hendes kind. "Hmm," sagde hun og åbnede det ene øje. Hun sendte ham et glad blik og sagde: "Læg dig her i solen, her er så velsignet fredeligt."
Han strøg hende over håret, ryggen og hendes bagdel, og dumpede ned ved siden af hende. Han tog sin t-shirt af og lod sig falde tilbage på ryggen. Hans hånd fandt hendes og de flettede fingrene sammen. Efter et øjeblik lød en svag snorken fra ham - han var faldet i søvn. Lidt senere trak hun forsigtigt hånden til sig og vendte sig om på siden og betragtede den sovende mand ved siden af sig. Et fredeligt udtryk fyldte hans ansigt og hendes varme følelser for ham bredte sig i hende. Hun rejste sig og gik ind i huset for at lave kaffe til dem. Han havde lagt en pose med brød og hun anrettede et fad med dét og noget pålæg. Kaffen blev færdig og hun samlede det hele på en bakke og gik ud i haven og placerede det på det lille havebord... Læs hele novellen
