Eva, min fars kone står i receptionen og konverserer manageren - kan høre på afstand at det drejer sig om orkesteret som skal spille efter middagen. Jeg er åbenbart en af de første som ankommer. Hun ser mig og vi knuser hinanden hjerteligt, jeg får ønsket tillykke....glæder mig til festen....bla. bla. bla. Det er tydeligt at hun er lidt stresset, og gerne vil snakke videre med manageren. Så jeg spørger hende kort om hvilket værelse der er booket til mig. “Jamen, du skal bo på værelse sammen med Søren” pludrer hun intetanende “Det går vel nok for en enkelt nat? - han er vist allerede kommet, så du kan da bare gå op - du skal vel osse klæde om?” Jeg tror ikke hun lagde mærke til farven i mine kinder da hun nævnte Søren - og håber heller ikke at hun lagde mærke til den bule som støt og roligt voksede i mine shorts da jeg tog min taske og begav mig op på 2. sal. “Vi ses senere” nåede jeg lige at få sagt. Nu skulle jeg op og overraske brormand.
De tykke gulvtæpper knitrede under skoene da jeg gik ned af gangen, værelse 222 lå helt nede for enden. Den var go... Læs hele novellen
